Pakker til Sydgrønland kan være længere undervejs end normalt. Tusass oplyste 8. september, at selskabet ventede væsentligt flere pakker i løbet af de følgende ti dage.
De store mængder kan forlænge transporten ud af København og fra Nuuk videre til byerne. Tusass fremhæver Sydgrønland, Østgrønland og Sisimiut som de områder, hvor forsinkelserne især kan mærkes.
I Narsarsuaq varetager Pilersuisoq på B-5 postbetjeningen mandag til fredag fra klokken 10 til 15. Forsendelser kan følges med Track & Trace, og spørgsmål om breve og pakker kan rettes til Tusass på post@tusass.gl eller telefon 34 12 55.


