Hvad skal der til, hvis amerikanske kampfly skal kunne bruge Narsarsuaq?

Det spørgsmål indgår nu i Pentagons undersøgelser af landingsbanen, mens USA forbereder anlægsarbejder i Grønland med sigte på at begynde næste år.

Det fremgår af en briefing med en højtstående amerikansk forsvarsembedsmand den 20. oktober, som det amerikanske forsvarsmedie Defense One har refereret.

Kilden nævner C-130-transportfly og rejser derefter spørgsmålet om, hvad der skal ændres, hvis banen også skal kunne bruges af kampfly:

– Hvis jeg af en eller anden grund skulle have kampfly derind … hvad ville det kræve?

– Hvordan ville jeg udvide det?

Pentagon undersøger ifølge mediet, hvilke opgraderinger banen behøver for at kunne modtage moderne amerikanske militærfly. Dog uden at nævne bestemte flytyper.

Indkvartering og energi med i overvejelserne

Undersøgelserne omfatter også de praktiske behov ved at sende personel til Grønland.

Embedsmanden fremhæver indkvartering, mad og energiforsyning som forhold, der skal være på plads, hvis amerikanske styrker skal opholde sig et sted i en periode.

Udgangspunktet er, hvad de enkelte lokaliteter allerede kan tilbyde, og hvilke investeringer der kan gøre dem anvendelige til flere opgaver.

Ifølge kilden er Pentagon endnu ikke nået til at vælge bestemte enheder eller kapaciteter, der skal stationeres i Narsarsuaq eller Mestersvig.

Sigter mod de første anlæg næste år

Embedsmanden forklarer desuden, at det vejrbestemte tidsrum for at sætte arbejde i gang er ved at lukke.

Vinteren skal derfor bruges til planlægning.

Washington Examiner, der også dækkede tirsdagens Defense Writers Group-arrangement, skriver den 21. oktober, at USA sigter mod at begynde byggeriet af nye faciliteter i Grønland i 2027.

– Vi håber at have en vis indledende kapacitet allerede næste år, siger en højtstående forsvarsembedsmand ifølge avisen.

Målet gælder den amerikanske udbygning i Grønland samlet. Kilden oplyser ikke, hvornår Narsarsuaq skal tages i brug.

Washington Examiner beskriver samtidig markant forskellige arbejdsbetingelser i nord og syd. I Sydgrønland er der ifølge avisens gengivelse omkring 300 mulige arbejdsdage om året, og det er hovedsagelig de to koldeste måneder, der begrænser projekterne.

Ved Pituffik er perioden med brugbart vejr begrænset til få måneder.

Bag ønsket om flere placeringer ligger ifølge avisen de militære chefers behov for flere muligheder, når amerikanske styrker skal flyttes og indsættes rundt om i verden.

Amerikansk udsending har set bane og havn

Den eksisterende infrastruktur i Narsarsuaq har allerede været genstand for et amerikansk besøg. Lufthavnschefen bekræftede over for Reuters den 12. maj, at en udsending fra USA’s ambassade i København havde besøgt stedet for at se på landingsbanen, havnen og mulighederne for at genåbne faciliteterne.

I den nye forsvarsaftale, fra 22. september, er Narsarsuaq og Mestersvig udpeget til nye amerikanske forsvarsområder. De nærmere rammer og tekniske detaljer skal aftales mellem USA, Danmark og Grønland.

Aftalen fastlægger også vilkår for de kommende opgaver: USA skal i videst muligt omfang tildele grønlandske virksomheder kontrakter om varer og tjenester til forsvarsområderne.

Det omfatter etablering, vedligeholdelse og servicering, herunder byggearbejder, under hensyn til virksomhedernes kapacitet og mulighed for at løse opgaverne.