Historisk plan over Narsarsuaq fra redaktionens arkiv. Kortet er baggrundsmateriale og viser ikke den nye bases placering eller indretning.
Opdateret 7. oktober 2026: Artiklen er udvidet med oplysninger om de amerikanske undersøgelser, den militære planlægning og lokale forhold, som var udeladt i den første publicerede version.
For få måneder siden var Narsarsuaq på vej mod en omfattende nedskalering. Hotellet lukkede, arbejdspladser forsvandt, og energiforsyningen blev planlagt efter forventningen om færre indbyggere og mindre aktivitet.
Nu er situationen vendt.
USA har fået ret til at etablere et nyt forsvarsområde ved Narsarsuaq, Danmark har afsat 45 millioner kroner til at holde lufthavnen og en række funktioner omkring den i drift, og mere end 400 soldater fra 11 NATO-lande har netop trænet med Narsarsuaq som hovedkvarter.
Men hvad skal der faktisk ske?
Basen er besluttet – området er ikke
Den nye aftale mellem Grønland, Danmark og USA definerer et Defense Area som et område i Grønland, hvor USA etablerer eller driver en militærbase.
USA får efter aftalens artikel IV ret til at etablere et sådant område “at Narsarsuaq” – i den danske version “ved Narsarsuaq”.
Aftalen fastlægger derimod ikke områdets grænser, størrelse eller konkrete militære funktion. De tekniske detaljer skal aftales mellem Grønland, Danmark og USA.
Det betyder også, at aftalen ikke gør hele Narsarsuaq til amerikansk militærbase.
De gamle regler fra forsvarsaftalen fra 1951 gælder fortsat. Her fremgår det, at parterne særskilt skal aftale, hvem der har ansvaret for drift og vedligeholdelse af et forsvarsområde.
Hvis USA får driftsansvaret, kan amerikanerne inden for området blandt andet bygge militære anlæg, stationere personel, oplagre forsyninger, sørge for sikkerheden og forbedre havne og indsejlinger.
Men præcis hvilket område disse rettigheder skal gælde for i Narsarsuaq, er endnu ikke offentliggjort.
Amerikanerne undersøgte bane, havn og indkvartering
Den amerikanske interesse begyndte længe før aftalen blev underskrevet.
I april besøgte en amerikansk marineofficer Narsarsuaq. Ifølge oplysninger til DR spurgte han konkret til landingsbanens tilstand, vand- og dybdeforholdene ved havnen og mulighederne for indkvartering, herunder det lukkede Hotel Narsarsuaq.
I september kom fire amerikanske ingeniørsoldater fra Naval Construction Force. De opmålte landingsbanen og undersøgte eksisterende og mulige militære faciliteter.
U.S. Northern Command bekræftede, at formålet var at indsamle tekniske oplysninger om Narsarsuaq med henblik på fremtidige operationelle muligheder for USA, Danmark eller andre NATO-allierede.
Ingeniørholdet var sendt på opgaven af U.S. Special Operations Command North, SOCNORTH.
Det er en konkret oplysning. Men der er endnu ikke offentliggjort dokumentation for, at Narsarsuaq skal være amerikansk specialoperationsbase.
NORTHCOM-chef Gregory Guillot havde allerede i marts forklaret det amerikanske Senat, at USA blandt andet mangler permanent kapacitet i Grønland til specialoperationsstyrker og visse maritime operationer og arbejder på at få større adgang.
Narsarsuaq blev senere fremhævet af NORTHCOM for sin havn.
Om disse behov bliver en del af Narsarsuaqs konkrete militære funktion, er ikke offentliggjort.
Danmark og NATO er også en del af billedet
Den amerikanske base er ikke den eneste militære udvikling omkring Narsarsuaq.
Under Arctic Shield i september opstillede Arktisk Kommando på kort tid et hovedkvarter i Narsarsuaq. Mere end 400 soldater og hjemmeværnssoldater fra 11 NATO-lande deltog, og Forsvaret oplyser, at alle øvelsens missioner udgik herfra.
Øvelsen var en del af NATO-aktiviteten Arctic Sentry.
Forsvarsminister Jeppe Bruus har siden sagt, at Danmark ønsker Arctic Sentry videreført efter 2026 og 2027 og på sigt gjort permanent.
Allerede i den dansk-grønlandske forsvarsaftale fra 2025 blev det samtidig besluttet at etablere en ny militær enhed under Arktisk Kommando i Grønland. Den skal blandt andet løse logistiske opgaver, værtsnationsstøtte, støtte øvelser og indsættelser samt kunne understøtte allierede sø- og luftstyrker og specialoperationsstyrker.
Der er ikke truffet offentlig beslutning om at placere denne enhed i Narsarsuaq.
Men Narsarsuaq har under Arctic Shield allerede været anvendt til flere af de funktioner, som enheden skal understøtte.
45 millioner holder mere end landingsbanen åben
Den 2. september bad Forsvarsministeriet Finansudvalget om lov til at bruge op til 45 millioner kroner på ét års minimumsdrift i Narsarsuaq. Bevillingen blev godkendt 10. september.
Forsvarsministeriets egen begrundelse var, at året skulle bruges til sammen med allierede at afklare Forsvarets, NATO’s og andre allieredes langsigtede behov for Narsarsuaq.
Naalakkersuisut sagde samtidig, at man ville undersøge mulighederne for, at lufthavnen kunne anvendes fast af Forsvaret eller andre NATO-allierede.
Pengene går ikke alene til landingsbanen.
Ifølge materialet bag bevillingen omfatter de nødvendige funktioner også blandt andet fjernvarme, brandberedskab, snerydning, brændstofforsyning, boliger, havn og godshåndtering samt kloakvedligeholdelse.
De 45 millioner er ikke finansiering af den nye amerikanske base. Der er endnu ikke offentliggjort noget amerikansk anlægsbudget for Narsarsuaq.
Men pengene betyder, at den eksisterende infrastruktur holdes fungerende, mens den langsigtede løsning bliver fastlagt.
Grønland har trukket nogle klare linjer
Formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, har efter aftalens underskrivelse sagt, at ingen borgere i Narsarsuaq skal tvangsflyttes.
Han har samtidig sagt, at en militærbase ikke må få negative konsekvenser for de omkringliggende samfund.
Kommune Kujalleqs borgmester, Malene Vahl Rasmussen, har formuleret kommunens position endnu mere konkret.
Kommunen vil ikke gå på kompromis med borgernes rettigheder, og udviklingen skal ske sammen med kommunen, kommunalbestyrelsen og bygdebestyrelsen. Hun peger samtidig på, at en større militær tilstedeværelse vil stille nye krav til blandt andet infrastruktur, beredskab, boliger, forsyning, miljø og trafik.
For lokale som Storch Lund og Ole Guldager handler spørgsmålet derfor ikke kun om retten til at blive boende.
Det handler også om, hvorvidt virksomheder, turisme og det almindelige civile liv kan fortsætte ved siden af basen.
Det næste spørgsmål er, hvad der bygges – og for hvem
Ved underskrivelsen kaldte Jens-Frederik Nielsen aftalen en “win-win-win-aftale”.
Det princip findes også i selve aftalen. Her står, at forsvarsområderne skal skabe reelle og væsentlige fordele for Grønlands befolkning, og at grønlandske virksomheder i videst muligt omfang skal have kontrakter på etablering, drift og servicering.
Grønlands Erhverv har derfor allerede rejst spørgsmålet om dual-use: Om kommende militære investeringer i eksempelvis landingsbane, havn, boliger og anden infrastruktur også kan anvendes civilt.
Det samme spørgsmål bliver nu taget op af Nasiffik på Ilisimatusarfik i en kommende analyse om de nye militærbaser.
Det er blevet særligt aktuelt i Narsarsuaq.
Nukissiorfiit skrev så sent som i årsrapporten for 2025, at forsyningen i bygden skulle revurderes på baggrund af en forventet nedgang i befolkning og aktivitet, når lufthavnen blev omdannet til heliport.
Den forudsætning ser helt anderledes ud i dag.
Det næste afgørende dokument bliver derfor ikke endnu en overordnet forsvarsaftale.
Det bliver den konkrete plan for Narsarsuaq: Hvor skal det amerikanske forsvarsområde ligge? Hvad skal det indeholde? Hvem skal drive hvilke dele af infrastrukturen? Og hvordan skal den militære udbygning fungere sammen med den civile bygd?
Det er de spørgsmål, Grønland, Danmark og USA nu skal besvare.
