Støvet på smeltevandssletten ved Narsarsuaq kan hjælpe underafkølede vanddråber med at blive til is. Det viser forsøg i et nyt studie med Nora Bergner fra det schweiziske universitet EPFL som førsteforfatter.
Forskerne har undersøgt partikler fra grønlandske smeltevandssletter, blandt andet foran Kiattuut Sermiat. Resultaterne er offentliggjort i det fagfællebedømte tidsskrift Atmospheric Chemistry and Physics.
Vanddråber i skyer kan være flydende ved temperaturer under frysepunktet. Visse partikler kan sætte gang i frysningen. Forsøgene viser, at det lokale støv har den egenskab.
En stor del af virkningen ser ud til at komme fra små mængder biologisk og andet organisk materiale. Støvkornene er altså mere end blot mineralsk støv.
Holdet indsamlede luftprøver i Narsarsuaq og Narsaq i sommeren 2023 og supplerede med støvprøver i 2024. Prøver fra luften over sletten havde fryseegenskaber, der lignede det lokale støvs.
Under måleperiodens rolige sommerforhold vurderer forskerne, at påvirkningen primært var lokal. Støvet var desuden mindre effektivt til at danne is end prøver fra flere andre nordlige støvområder.
Det er væsentligt for klimamodellerne: Hvis de tillægger alt arktisk støv samme kraftige virkning, kan de overvurdere støvets betydning for skyerne over Sydgrønland.
