Vandet former sletten

Sletten består af materiale, som is og vand har flyttet og aflejret. Sand, grus og finere sedimenter ligger mellem fjeldsiderne. Den flade dalbund er resultatet af bevægelse gennem lang tid.

Elven fører smeltevand mod fjorden. Dens løb og vandmængde varierer med sæson og vejr. De lyse flader langs vandet er derfor en del af et aktivt landskab.

Vind langs dalen
Vindrosen viser den modellerede fordeling af vindretninger. Nordøst fylder mest i beregningen. Tallene beskriver et modelgitter og kan ikke bruges som mål for vindstyrken på en bestemt sti eller skråning. Mikroklimastudiets PVGIS–ERA5 TMY-beregning, angivet grundperiode 2005–2020. Modeldata; råudtrækket er ikke genberegnet her.

Ind gennem dalen

Fra området ved byen går landskabet videre gennem Hospitalsdalen og Blomsterdalen mod Kiattuut Sermiat. På turen skifter udsigten mellem grønne partier, åbne flader og fjeld.

Gletsjeren er en del af forklaringen på sletten, også før man kan se selve isen. Smeltevandet og de løse materialer viser forbindelsen.

Udsigt fra Mellemlandet over Narsarsuaq, elven og Tunulliarfik-fjorden
Arkivfoto. Narsarsuaq og Tunulliarfik set fra Mellemlandet, juli 2009. Tilpasset i størrelse og beskåret i visningen. Algkalv CC BY 3.0

Se forskellene

Læg mærke til, hvordan vegetationen ændrer sig fra fugtige lavninger til tørre grusflader. Små højdeforskelle og læforhold kan give meget forskellige voksesteder tæt ved hinanden.

En tur mod gletsjeren kræver mere planlægning end en gåtur i byen. Aktuelle ruter og forhold hører til i rejseguiden under Besøg.