Marker mellem fjeld og vand

Ved Qassiarsuk og de omkringliggende fåreholdersteder ligger markerne som grønne flader i fjordlandskabet. De er arbejdssteder, formet af dyr, høslæt, transport og sæsoner.

Set fra Narsarsuaq giver de en anden indgang til Sydgrønland end lufthavnens. Her er forbindelsen til jorden en synlig del af landskabet.

Sommerens lys
Øverst vises modelleret solindstråling: samlet på en vandret flade, direkte mod solen og diffus stråling. Nederst vises historiske solskinstimer. Kurverne handler om forskellige størrelser og perioder; de viser ikke et bestemt års høst- eller vækstvilkår. Mikroklimastudiet: PVGIS–ERA5 TMY 2005–2020 og solskinstimer angivet som DMI 1980–1999. Det historiske solskinsudtræk er ikke efterprøvet her.

Et landskab med flere historier

Kujataa blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 2017. Verdensarvsområdet består af fem delområder og omfatter spor efter nordboernes landbrug og senere inuitisk landbrug. Qassiarsuk og Igaliku indgår i denne fortælling.

Narsarsuaq ligger tæt på disse miljøer, men har sin egen moderne baggrund som base og lufthavnsby. Nærheden gør forskellene mellem stederne interessante.

Får på en skråning ved Qassiarsuk
Arkivfoto fra Qassiarsuk, september 2011. Tilpasset i størrelse; forsideudsnit beskæres. claire rowland CC BY 2.0

Et besøg i et arbejdslandskab

Historien er ikke kun noget, man finder ved ruiner. Den fortsætter i fåreholdet og arbejdet med at få foder og transport til at hænge sammen gennem året.

Hold dig til aftalte ruter ved gårde, og respekter dyr og indhegnede arealer. En bådtur over fjorden giver mulighed for at opleve et andet sted på dets egne præmisser.